december 2016


Her på vovsesitet kan vi godt lide ALT for damerne. De er nemlig også VILD(E) MED HUND. I forbindelse med udgivelsen af bogen VILD MED HUND bad redaktionen mig om at skrive en artikel med 10 gode grunde til at have hund. De fik altså 11…..Jeg kunne ikke lige begrænse mig, og der er jo mindst tusind grunde til at få hund. Til gengæld fik de også 3 grunde til at lade være.

Tak til ALT for damerne for at sætte hunden i fokus. Og på forsiden.
Her får du grund nummer 2 samt et link til hele artiklen.

Grund nr 2:
En nær ven der altid er hjemme. Og altid giver dig ret
Storm P. har engang sagt:
“Når man har læst sin avis og lukket for radioen, trænger man til at tale med sin hund”.
Det er fuldstændig korrekt. Og det bedste er, at hunden ­altid har tid til at lytte. I en verden, hvor alle styrter fortravlede rundt, og troskab er lige så sjældent som sølvbryllupper og æresporte, er det en kvalitet i sig selv.

Når manden er ude, ungerne flyttet, og vennerne er opslugte af deres følgere på Instagram, har du altid hunden, der logrer bekræftende, ligegyldigt hvad du siger. Ifølge standupkomikeren og hundeejeren Sebastian Dorset er det også den største fare ved at have hund. Der er risiko for en voldsom selvovervurdering…..

Du kan læse hele artiklen her.

Vuf.

Read more