Baggrundsbjæf

Der er sket noget med Danmark. Vi har fået hund. Det har vi selvfølgelig haft længe, men det er, som om hunden har fået en ny status, og alle enten har en hund eller drømmer om at få det. Hunden er ikke længere et kæledyr, men et familiemedlem med hale, og vovsen er for længst rykket fra hundehuset eller en kurv i bryggerset ind i stuen og helt op i sofaen.

Da jeg blev ejer af delehunden Theo åbnede en helt ny verden sig for mig. Jeg anede ikke, at en lille hvid krøllet hund kunne komme til at betyde SÅ meget for mig og blive kilde til så meget glæde og visdom. Det er fascinerende at studere hundens pudsige opførsel, instinkter og rutiner. Jo mere jeg lærer hunden at kende, des mere forundret bliver jeg over dens væsen, dens hengivenhed og evne til at få mig til at grine hver eneste dag.

Med udgangspunkt i min egen fascination gik jeg i gang med denne bog. Jeg er kravlet helt ned i hundekurven for at komme tæt på menneskets bedste ven og snuse til makkerskabet mellem hund og menneske. Dette er ikke en bog om racer, hvalpetræning, eller hvordan man får hunden til give pote. Jeg er på ingen måde ekspert i hundeopdragelse, hvilket min lille hvide krøllede ven er et meget levende og logrende eksempel på. Dette er en bog om forholdet mellem hund og menneske. Hvad er det, hunden giver sine mennesker?  Hvorfor kan et makkerskab mellem et dyr og et menneske blive så tæt, og hvad er det egentlig for en relation, der opstår i den ordløse zone mellem hund og ejer?

I bogen kan du læse historien om dengang, en lille hvid krøllet hund flyttede ind i mit liv og lavede om på det hele. Du får også et indblik i livet med hund, elevatortalen for hundeejere og ti ting, min hund har lært mig. Og så kan du se, hvad store personligheder fra Kaj Munk til Tom Waits og den spirituelle læremester Eckhart Tolle har sagt om hunde.

Du kommer også til at møde forskellige hundeejere og deres hunde, der har været ude at gå tur med mig og alle mine spørgsmål. Mødet med både hunde og ejere har kun gjort min fascination af relationen mellem hund og menneske større. En hund kan lære os at være i nuet og naturen. Den kan også hele gamle sår og række os en pote, når vi har det svært. En hund minder os om formålet med det hele: Hengivelse. Nærvær. At give og modtage kærlighed. Måske kan den også lære os at grine og logre lidt mere. Hver gang jeg tog ud for at gå en tur med ejer og hund, kom jeg hjem med en historie, der havde mere dybde og humor, end jeg havde forventet. Derfor er det, der startede som en lille pudseløjerlig lille bog om hunde, også kommet til at handle om de store spørgsmål. Om nuet, livet, kærligheden og døden.

Delehunden Theo har været en slags medforfatter på denne bog. Han har fulgt processen tæt fra sin plads under skrivebordet eller bag min stol. Med sin blotte tilstedeværelse har han mindet mig om mit mål med den her bog: at skrive en hyldest til hunden og fortælle om det pudsige forhold mellem hund og menneske.

For mig har arbejdet med bogen åbnet for en masse ny viden, dyb respekt for hunde og inspiration til at blive en bedre hundeejer. Jeg håber, at fortællingerne også vil få dig til at nikke, grine og logre.

Tak til de medvirkende i VILD MED HUND:
Nikoline Werdelin og Esta, Sebastian Dorset og Bino, Clara og Rafa, Christel Skousen Thrane og Nelson, Ulrik Nyvold og Chivas + Rocky,  Ditte Young samt Klaus Lynggaard og Tedda.

Køb bogen hos boghandleren – eller bestil den på saxo.com

Fra familiehund til familiemedlem

Dengang jeg var barn, hørte hunden mest til hos børnefamilierne, i villakvartererne og ude på landet, men nu har storbyens singler og unge hipstermænd med tatoveringer, fuldskæg og skovmandsskjorte også fået hund. Unge par får hund, længe før de får børn, og på sociale medier poster glade hundeejerejere flere fotos af deres hunde end af deres unger. Hundene har sågar deres egne profiler, og på instagramkontoen hotdudeswithdogs kan man se unge, muskuløse mænd posere med pudler og bulldogs. Sådan gjorde man ikke før i tiden.  Dengang havde vi hund på en helt anden måde. Jeg voksede op med tre gadekryds, og selv om Tulle, Sine og Mickey var en vigtig del af familien, gjorde vi ikke så meget ud af hunden. Den var der bare. I dag fylder hunde meget både i ejernes bevidsthed og i gadebilledet.

I København kan hunden gå med i Magasin, og hvert kvarter har sin egen funky hunde- butik med lækkert tilbehør til hunde og butiksnavne som “Hot dog” eller “Trenddog”. Det er ikke dyrehandler med foder og akvariefisk, men specialforretninger med alt fra halsbånd med similisten til pink hættetrøjer eller frakker i leopardprint. Vi har også fået kæledyrsvarehuse på størrelse med IKEA, hundekirkegårde, professionelle hundeluftere, og på tv stiller kendte op til quizshows med deres hunde. Sidste år satte ALT for damerne en hund på forsiden, og dermed blev det slået helt fast: Hunden er kommet på mode.

Dansk Hunderegister anslår også, at der er over 590.000 vovser i Danmark. Vi bruger også mange penge på dem. I 2010 brugte danskerne omtrent 3,6 milliarder kroner på deres kæledyr, og ifølge Danmarks Statistik er forbruget af kæledyr, foder og tilbehør steget med 300 millioner kroner fra 2000 til 2010. Nogle mener, at det er en trist udvikling. At hunde er blevet til børn med pels på eller et sørgeligt værn mod menneskets ensomhed. Andre ser hundens voksende popularitet som et udtryk for et dybt spirituelt behov for at lære af hundens hengivenhed, nærvær og trofasthed. Tja. Når alt kommer til alt, er hunden jo bare sød, sjov og supergodt selskab. Men den kan også så meget andet. Det er det, denne bog handler om.

Comments are closed.