Godbidder

Et par godbidder fra bogen.

Tegner og dramatiker Nikoline Werdelin om boxeren Esta:

 

citat-fra-bogen-vild-med-hund

 

“Miraklet ved hunde er, at du kan digte samhørighed ned i dem. Når jeg taler med mennesker om noget, vi har oplevet sammen, viser det sig ofte, at den anden har oplevet det helt anderledes, end jeg har. Hunden kan jo ikke sige noget, så på den måde kan man have en fornemmelse af blid symbiose, der på en måde aldrig bliver brudt. Derfor er det så nemt at elske en hund, fordi du på en måde selv opfinder den og lægger en masse fornemmelser og følelser ned i den. Mange siger for eksempel, at hunde bliver så glade, når man kommer hjem. Jeg tror mere, hunden hopper og springer, fordi den er stresset og lettet over, at den slap for at dø alene i sit eget tis denne gang.
Min mand sagde engang noget, jeg stadig kan grine af. Vi skændtes meget de første par år, og det var mig, der lærte ham det, for han bryder sig ikke om skænderier. Da vi skulle have Esta, sagde han:
“Det er nok bedst, hvis vi holder op med at skændes så meget. Jeg tror ikke, sådan en lille hund kan lide sådan noget råberi.”
Det var jo ham selv, han talte om, og sådan tror jeg, mange hundeejere overfører meget til hunden.”

 

Kommunikationsrådgiver og iværksætter Christel Skousen Thrane.
Om familiens labradoodle Nelson:

Nelson, privatfoto

Nelson, privatfoto

”Da vi lige havde fået Nelson, var det nærmest som en forelskelse. I starten grinede jeg lidt af mig selv. For eksempel når jeg ringede hjem til børnene fra arbejdet for at høre, hvordan det gik, og egentlig mente: Hvordan har hunden det?
Der kammede det nok lidt over….”

 

“For mig er det en slags meditation at gå tur med Nelson. Jeg elsker at gå i skoven med ham og følge, hvordan skoven forandrer sig fra dag til dag. Der er et frirum og en fortabelse i bare at være i nuet. Behovet for at være i naturen ligger dybt i mennesket, tror jeg, og hunden presser os ud i naturen i stedet for at sidde foran computeren hele dagen. På den måde kan mennesket snylte lidt på hundens glade vibrationer og begejstring.
Livet med en hund er en modvægt til det moderne, travle liv, som mange af os lever med al vores moderne teknologi, og alt det, vi skal og kan. Hvis vi ellers forstår at bruge det til noget. Mange presser bare hunden ind i det travle liv og gør den til endnu et punkt på to-do-listen, og så virker det jo ikke.”

 

Clara 13 år om familiehunden Rafa:

“Rafa er lidt min lillebror. Jeg leger med ham, og han er den, der ikke går i skole. Jeg har ingen søskende på min egen alder, og Rafa er den yngste i familien. Han er altid hjemme og venter på, at man skal komme og lege med ham. Han er også lidt irriterende, ligesom en lillebror kan være. Han er mest sød og en rigtig god hund. Han er ven- lig over for alle, legesyg og mega madglad. Når jeg ikke er hjemme, tænker jeg på Rafa og glæder mig hele tiden til, at jeg skal se ham igen. Jeg har tegnet store hjerter på mange af mine kladdehæ er i skolen og skrevet “Rafa + Clara” indeni. Eller “Rafa + Clara = bedste venner” eller sådan noget. Rafa er lidt min bedste ven. Fordi hvis jeg er ked af det, så prøver han at gøre mig glad. Så kigger han på mig med de der øjne eller sidder helt roligt og logrer med halen. Han lægger hovedet lidt på skrå og åbner munden lidt, og så er det som om, han smiler til mig. Og så kan jeg ikke lade være med at blive glad…”

 

Flere godbidder på vej….

 

 

 

 

 

Comments are closed.