Bischon frisee


vov

Delehunden Theo og jeg er lige kommet hjem fra sommerferie til en ny anmeldelse af bogen. vov
Mens vi har været på landet, har bogsitet Mellem Linjerne læst og anmeldt VILD MED HUND, og det er vi meget glade for. Anmelderen er en passioneret hundeejer og har selv en lille hvid hund, der ser ud til at være vild med forsiden. : )

Anmelderen skriver bl.a.:

“Vild med hund” får 5 hundepoter. Jeg grinte (lidt for højtlydt) og kunne genkende  meget fra mit eget liv.

Tak for anmeldelsen og det fine foto af anmelderhunden. Du kan læse hele anmeldelsen her: http://mellem-linjerne.dk/anmeldelse-af-vild-med-hund/

Hvis du også er VILD MED HUND og mangler en bog til sommerlæsningen, kan du købe bogen hos boghandleren eller her på Saxo.com. 
Fortsat god sommer.

Read more


På hundeturen i dag kom jeg til at tænke på et bestemt kapitel i bogen, som jeg fik lyst til at dele. VILD MED HUND består både af interviews med andre hundeejere, citater og fakta samt  min egen fortælling om mødet med delehunden Theo. Her kommer et uddrag fra den mere personlige del. Måske er det noget, I kan genkende…

 

Den lille ambassadør

Mens Theo voksede ud af sit hvalpefedt, blev jeg mere og mere fascineret af hans evne til at smitte med sin glæde og få mit hjerte til at vokse. Jeg tror egentlig, de fleste hunde kan samme trick, men det ligger åbenbart særligt til denne race, har jeg læst mig til. Theo er en såkaldt Bichon Frisé. Navnet er fransk og betyder noget i retning af ’skødehund med krøller’. Hvilket giver god mening, når man kigger på den….

NX6A6757final

Racen er i familie med den horde af små hunderacer, der gennem de sidste 10 år har erobret det meste af Danmark og især København: Bichon Havanais, bomuldshunden Coton de Tulear og Malteseren. Ja, jeg forstår jo godt hvorfor. De er praktiske at have i byen, er søde, sjove, lugter (næsten) ikke og er også allergivenlige. Siger man i hvert fald. Man siger så også, at de aldrig gør, og det er løgn, men resten passer vist stort set.

Bichon Friséen stammer helt tilbage fra 600 år f.Kr. I renæssancen var hunden meget populær i Frankrig, Italien og Spanien, og den har også været meget brugt som spansk hofhund. Den var især på mode i Napoleons tid og blev ifølge sitet www.doguniverse.dk også brugt som skibshund med et helt særligt formål:

Skibshund

 

“Hunderacen gjorde også tjeneste på skibe i gamle dage, hvor den livligt og glad tog imod gæster, sørgede for at holde modet oppe hos pressede matroser eller forsøgte at give de lokale et godt indtryk af skibets besætning i de havne, hvor skibet lagde an. Derfor fik den også tilnavnet “den lille ambassadør.”

Da jeg læste den tekst, forstod jeg pludselig det hele. Det var jo præcis sådan, det var. Jeg var en meget presset ’matros’ , og Theo var den livlige glade skibshund, der sørgede for at holde mit humør og mod oppe. Min lille ambassadør. Det er i virkeligheden et godt tilnavn til langt de fleste hunde, for det er måske lige præcis det, hunden er:  En lille firbenet ambassadør for kærlighed, nærvær og glæde….

 

Read more